Udvalgte borgere i Fredensborg kommune kan i 2014 se frem til, at deltage i det meget populære folkemøde på Bornholm.

I hvert fald hvis det står til Socialdemokratiets Per Frost Henriksen og Rasmus Østrup Møller, som nu vil stille forslag om, at kommunen finansierer deltagelsen for op til 5 udvalgte borgere.

Formålet er at skærpe borgernes interesse for demokratiet som begreb, ligesom at det er meningen, at styrke deltagelsen i lokaldemokratiet.

 

”Folkemødet på Bornholm er en helt unik chance for alle, hvis de vil se og opleve alle grene af det danske demokrati”, siger Per Frost Henriksen, politisk ordfører for Socialdemokratiet, og fortsætter:

”I Fredensborg kommune har vi for mange sofavælgere, og vi skal gøre en indsats for at ændre denne tendens. Vi er forpligtet til at formidle kultur, og en del af dansk kultur er vores energiske og borgernære lokaldemokrati”

Socialdemokratiet understreger, at forslaget kun giver mening, hvis der er tale om borgere, som vil involvere sig, så lokaldemokratiet bliver mere levende.

Rasmus Østrup Møller, Formand for Socialdemokraterne og kandidat ved efterårets kommunalvalg er begejstret for forslaget.

”Jeg håber virkelig at de andre partier vil bakke op.

 

 

Det er en fælles sag, som alle må have en interesse i.”

Han ser deltagelsen i folkemødet, som en metode til at få skabt ambassadører, som kan berette om, hvorfor det er så vigtigt at involvere sig. ”

 

Jo flere der involverer sig, jo flere der stemmer – jo bedre et fundament bygger byrådets arbejde på.” siger Rasmus Østrup Møller. 

Ifølge Per Frost Henriksen skal forslaget nu forhandles med byrådets andre partier, og Socialdemokratiet er klar til kompromis.

”Vi synes ikke det er så vigtigt om det bliver 4 eller 8, vi sender af sted.

Det vigtige er at vi starter en god demokratisk tradition.

{fcomments on}