Børnehusene Kokkedal arrangerer i anledning af Danmarks Indsamlingen en stor fælles middag fredag d. 31. januar kl. 17.30 i kantinen på Kokkedal skole.

Medarbejderne i Børnehusene Kokkedal leverer frivillig arbejdskraft til arrangementet, hvor fælleskøkkenet har tilberedt en lækker grøn og økologisk middag.

Menuen består af salat med ovnbagt laks, grøntsagslasagne, krydret foccaciabrød, hummus og creme fraiche dressing.

Til dessert er der muffins, og børnene forkæles med popcorn og slush ice.

Også børnene i Børnehusene Kokkedal har bidraget til arrangementet ved at hjælpe med at skrælle, snitte og skære grøntsager til middagen.

Middagen koster 50 kr. pr. person, og der sælges vin og saft. Indtægten går ubeskåret til Danmarks Indsamlingen.

Råvarerne til middagen er sponsoreret af blandt andre Holte Vinlager, SuperBest på Rungsted Bytorv, Super Brugsen i Fredensborg og Årstiderne.

Der er plads til 200 mennesker og man har kunne tilmelde sig hele ugen i Børnehusene Kokkedal hos Camilla Lindhardt, daglig leder af fælleskøkkenet på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..