Den 1. juni 2022 skal du stemme ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet. I Fredensborg Kommune er der otte afstemningssteder. I Karlebo er kroen skiftet ud med kirken.

Det er Karlebo Kro, der ikke længere skal fungere som afstemningssted i Karlebo. I stedet skal vælgerne i dette distrikt vænne sig til at det nye afstemningssted vil være Længen ved Karlebo Kirke, som er det somme som Præstegaarden, der ligger på Hesselrødvej 2 I Karlebo.

Ellers foregår afstemningen de velkendte steder og på valgdagen kan du stemme fra kl. 08:00-20:00

De stemmeberettigede modtager sit valgkort med posten senest den fredag den 27. maj 2022, men modtager man mod forventning ikke sit valgkort, så kan man sagtes stemme alligevel. Man skal blot medbringe ID, fx et sundhedskort.

Er man forhindret i at stemme på valgdagen, så kan man frem til den 28. maj klokken 16.00 brevstemme. Det kan man på Fredensborg Rådhus og et af de lokale biblioteker i den borgerbetjente åbningstid, og der kan ikke bestilles tid.

De otte afstemningssteder er: 

Fredensborg-hallen
Kastanievej 18
3480 Fredensborg

Endrupskolens hal
Endrupvej 32
3480 Fredensborg

Humlebæk Skole
Baunebjergvej 401
3050 Humlebæk

Humlebæk-hallen
Humlebæk Strandvej 99
3050 Humlebæk

Egedalshallen
Holmegårdsvej 3
2980 Kokkedal

”Længen” v/Karlebo Kirke
Hesselrødvej 2,
2980 Kokkedal

NKK-hallen
Niverødvej 38
2990 Nivå

Nivå Skole Nord
Mariehøj 501
2990 Nivå