Torsdag den 3. marts 2022, blev borgmester Thomas Lykke Pedersen fejret ved en reception i Rådhuskælderen på Fredensborg Rådhus i Kokkedal. Anledningen var borgmesterens 60 års fødselsdag, en måned forinden. 

Blandt gæsterne var flere forhenværende borgmestre i kommunen og nabokommuner. Der var medarbejdere, byrådskollegaer, foreningsaktive, repræsentanter fra diverse lokale organisationer, erhvervslivet og sporten.

Rådhuskælderen var fyldt med festklædte gæster og flere var på talerstolen, her i blandt Elias fra 8. klasse på Kokkedal Skole, som da lige ville ønske tillykke med dagen. Ellers var det mest garvede byrådskollegaer, partikollegaer og kommunaldirektøren. Alle kom med positive tanker, rosende ord og kærlige anekdoter.

Radio Humleborg deltog ligeledes, og man kan på søndag mellem kl. 10-12 høre nogle af disse taler.