I uge 4 går anlægsarbejdet ved Langedammen og amfiscenen i Fredensborg i gang. Det er første fase af det projekt man kalder Den Grønne Slotsby. Arbejdet forventes at kommer til at vare ca. 13 uger, det vil sige frem til april 2022.

Anlægsarbejdet i etape 1 vil omfatte Langedammen, Bunker på Dronning Ingrids Anlæg, og Vaffel Ishuset på Slotsgade.

Anlægsarbejdet kan betyde gener for naboer til arbejdet og for borgere, der bruger byen og adgangsforholdene for både biler og gående vil blive ændret, og der kan være støj.

Arbejdet udføres i etaper, så vi f.eks. ikke spærrer Jernbanegade af.

Det sker i Fredensborg by i 2022

Fredensborg kommune forsøger at undgå for meget byggeplads i Fredensborg by i det år, hvor byen og Dronningen har jubilæum.

I starten af 2022 gennemføres nogle forberedende arbejder foran slottet, blandt andet fjernelse af ishus og den underjordiske bunker i Dronning Ingrids anlæg, således at jorden kan sætte sig forud for de kommende anlægsarbejder.

Kommunen tager fat på anlægsaktiviteterne i Langedammen, hvor man arbejder på Byskrænten og Amfiscenen. Dette arbejde gennemføres i starten af 2022. Så stopper man anlægsarbejdet for resten af jubilæumsåret og tager fat igen i 2023, hvor arbejder foran slottet, Bagerdammen, Jernbanegade m.m. anlægges.