Efter længere tids sygdom har direktør Lina Thieden og Fredensborg Kommune indgået en gensidig aftale om, at Lina Thieden fratræder den 1. december 2021.

Det er med beklagelse, at Lina Thieden må stoppe efter 17 års ansættelse først som direktør i den tidligere Fredensborg-Humlebæk Kommune og siden som direktør i Fredensborg Kommune siden kommunesammenlægningen i 2007.

Lina Thieden har gennem årene haft ansvaret for forskellige opgaveområder, men hendes kræfter har navnlig indenfor de senere år udfoldet sig som direktør for kulturområdet, ældreområdet og på det specialiserede socialområde. Resultaterne har gennem årene været mange, som er opnået i et tæt samarbejde med kommunens politikere, ledere og de mange medarbejdere.

Byrådet vil derfor takke Lina Thiden for hendes store indsats gennem de mange år og for de kræfter, som hun har bidraget med for udviklingen af Fredensborg Kommune.

Direktørstillingen bliver opslået i det nye år til besættelse snarest muligt og centerchef Mie Gudmundsson konstitueres som direktør for de samme ansvarsområder fra 1. december 2021.