Skuespiller Hans Henrik Bærentsen som lagde stemme til den elskede Rasmus Radiomus Kl. 10 i 7 på P3 i mange år, måtte i går forlade livet. Hans Henrik boede i Humlebæk og var en del af lokalsamfundet. I to omgange var han frivillig på Radio Humleborg og har også stillet sig tilrådighed ved event i Humlebio.

Hans Henrik har været vært på Radio Humleborg i to omgange og iflg. eget udsagn også har været tilknyttet The Voice i 80erne - inden han i 1992 fik tjansen som den - for nogen - irriterende radiomus, der fik båndsalat til morgenmad på DR P3. Han var et varmt og kærligt mennesker. Som skuespiller for især Wikke & Rasmussen var han elsket. Ingen anden skuespiller, var med i så mange af deres produktioner. Man husker ham nok for roller som Sven Svin, Freddy i Barbar Bar, Sheriffen fra Robin Hat, og et utal af andre Græsted Film & Fjernsyn, figurer der alle har én ting til fælles: de fik alle sammen et smukt liv.

Han har desuden indlæst lydbøger, bl.a. Erik Brandts Erindringer, Junglebogen, Aladdin, Projekt Kerberos, Iqbal Farooq-serien og mange andre.

I 2017 producerede han sin sidste udsendelse for Radio Humleborg. Det var Historien om Mercur og Børge, det er en udsendelse med om historien om Radio Mercur og ungdomsmagasinet Børge samt datidens reklamer. I udsendelsen er der musik fra "dengang" samt eksempler på datidens reklamer.

Den udsendelse bringer vi igen på  lørdag den 20. november kl. 16.00.

I 2019 havde Radio Humleborg planlagt en udsendelse med Hans Henrik som vært, der skulle optages foran et live publikum i KulturStationen i Humlebæk, men på grund af sygdom, måtte Hans Henrik melde fra. Rolle som vært blev overtaget af Kurt Kammersgaard. Og det blev aldrig til mere end det ene program. 

Hvil i fred.