Set i lyset af den nuværende situation med corona og restriktioner har menighedsrådet i Fredensborg i samarbejde med præsterne nu valgt en model for årets konfirmationer. Det vil give størst mulig medbestemmelse og valgfrihed for den enkelte familie, i det at der både tilbydes konfirmation i maj og i august.

 

-Vi afholder både de allerede planlagte konfirmationer i maj måned, og samtidig tilbyder vi muligheden for at rykke konfirmationen til august eller september. Det giver dobbelt så mange konfirmationer for os, men vi tror og håber, at det kan være en hjælp for konfirmanderne i den nuværende situation, skriver Fredensborg Kirkerne på deres hjemmeside.

 

Ønsker konfirmanden fortsat at blive konfirmeret i maj til den planlagte dato, så skal man ikke foretage jer noget, for så står den tilmelding til maj, som man allerede har foretaget, ved magt.

Ønsker konfirmanden at rykke konfirmationen til august/september, så skal man tilmelde sig på hjemmesiden www.fredenborgkirkerne.dk. Tilmeldingen åbnede onsdag den 3. marts. Sidste frist for at rykke til august/september er indtil videre lørdag den 20. marts, så man har tid til at tænke over det.

 

Menighedrådet pointere, at der ER PLADS til alle konfirmander i august/september, så det er ikke et ræs om at melde sig først til konfirmationerne i august/september. Og skulle det ske, at regeringen aflyser alle konfirmationer i maj, så er der med denne model sat erstatningsdatoer efter sommerferien, og alle kan få plads i sensommeren - også dem der i første omgang vælger at blive i maj.

På hjemmesiden kan ses det fulde overblik over datoer og præster for de enkelte konfirmationer efter sommerferien samt information om hvorledes man forholder sig omkring den nye model.