I 2020 gik Fredensborg Kommune i gang med udrulningen af den nye affaldsordning, som gør det muligt at affaldssortere plast, papir, pap, glas og metal i bl.a. foreninger med fælles affaldsbeholdere.

Fredensborg vil gerne gøre det muligt for alle at sortere deres affald. Derfor har Fredensborg kommune i samarbejde med Horsens Kommune, udviklet mærker/piktogrammer med punktskrift til samtlige affaldsfraktioner. Mærkerne er forsynet med let forståelige symboler samt punktskrift/braille, således at blinde og svagsynede let kan skelne de forskellige affaldsbeholdere fra hinanden.

Mærkerne kan sættes på de fælles affaldsbeholdere i foreninger, så det er muligt at finde de rette beholdere hver gang, affaldet skal afleveres. På hvert mærke er der et lille piktogram, tekst med affaldsfraktionen og punktskrift. Disse vil blive benyttet i bebyggelser, hvor beboerne har fælles affaldsøer.

Hvis man vil høre mere eller har behov for mærker til beholderne i din forening, så skal man kontakte Fredensborg Kommune på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller telefon 72 56 59 35.