Efter en periode med usædvanligt varmt vejr er der nu algeopblomstring i Esrum Sø. Algerne kan give ubehag eller i værste fald være giftige.

Det anbefales, at man er ekstra opmærksom på alger, inden man går ud og bader. Du skal derfor lade være med at bade i Esrum Sø, hvis du ikke kan se dine fødder, når du står i vand til knæene. Lad heller ikke din hund drikke af vandet.

Det varme vejr kan også give algeopblomstring i Øresund, oplyser Fredensborg Kommune på Facebook.

Læs mere under badevandsudsigten på kommunens hjemmeside: https://www.fredensborg.dk/borger/oplevelser/badevandsudsigten?fbclid=IwAR3bGEE4bGGNs67_PaZFz7-JpuosLBGPy2EstmmUdoNXxGPP2lNSfDdEJjY