Netradio

Søg på humleborg

Public acces

Tilsynsmyndighed

Støtteforening

Flere lokale nyheder

Samarbejdspartner

Humleborg er medlem af:

Hele familien er velkommen til en hyggelig fælles aktivitet og måske også en lille smule sved på panden. I kan nemlig vælge om I vil gå eller løbe ruterne på 3,5 og 5,7 km. Er du frisk på en længere tur, kan du løbe 5 km-ruten to gange.

Ruten går bl.a. gennem de ny anlagte stier i lergravsområdet, med mulighed for en afstikker til Nivås højeste punkt. På toppen kan du nyde den fantastiske udsigt og et lille stykke slik.

Der er medaljer, saft og frugt til alle deltagere og det er gratis at deltage og du møder bare op.

Borgmester Thomas Lykke Pedersen og Nivå Trim byder velkommen til motionsløb i Nivås smukke natur.

Start og mål
Lørdag den 17. august kl. 10.00, Nivå Center 30, ved Biblioteket i Nivå Center.

Om Tour de Fredensborg
På tværs af kommunens fire byer er idrætsforeninger gået sammen om at arrangere fire årlige
motionsløb/gåture for hele familien. De fire løb og samarbejdet er samlet under paraplyen Tour de Fredensborg og får støtte fra Fredensborg Kommune.

I maj var Tour de Fredensborg i Kokkedal. De næste løb i rækken er:
Humlebæk, lørdag den 26. oktober 2019 kl. 11.00 og Fredensborg, tirsdag den 31. dec. 2019
Kl. 10.00

Så sæt kryds i kalenderen, ta’ familien under armen og deltag i dem alle :)

Flere oplysninger om de enkelte løb følger på www.fredensborg.dk/tourdefredensborg når løbsdatoen nærmer sig.