Netradio

Søg på humleborg

Public acces

Tilsynsmyndighed

Støtteforening

Flere lokale nyheder

Samarbejdspartner

Humleborg er medlem af:

Traditionen tro er der pensionistudflugt for kommunens borgere. Denne gang går turen først til Teknisk Museum i Helsingør. Herefter er der frokost på Karlebo Kro. Busserne afgår fra Nivå, Kokkedal, Humlebæk og Fredensborg, og man kan nu tilmelde sig på kommunens hjemmeside.

Borgmester og udvalgsformand ser frem til en hyggelig pensionistudflugt, som i år afsluttes med frokost på Karlebo Kro.

"Jeg håber, at vi kan gentage tidligere års succes, hvor ca. 1.200 borgere har været med hver gang og hvor vi har haft nogle virkelige hyggelige ture sammen", siger borgmester Thomas Lykke Pedersen, som allerede har lagt de fem dage i august og september i kalenderen:

Social- og Seniorudvalgets formand, Hans Nissen, er enig:
"Vores pensionistudflugter er en rigtig god lejlighed til at møde både nye og gamle venner på kryds og tværs af vores byer. Så jeg håber, at vi får alle busserne fyldt op igen i år og ser frem til nogle hyggelige timer i godt selskab".

Læs mere og tilmelding på www.fredensborg.dk/pensionistudflugt

Turene er den 28. og 29. august samt den 3., 4. og 6. september.
Tilmelding senest den 4. juli