Netradio

Søg på humleborg

Public acces

Tilsynsmyndighed

Støtteforening

Flere lokale nyheder

Samarbejdspartner

Humleborg er medlem af:

Fredensborg Skoles mange årige leder, Jens Bernhardt har meddelt skolen og dens forældre at han har opsagt sin stilling med virkning fra 30. juni 2019.

Beslutningen er truffet over den seneste tid, og han er sikker på, at det er det rigtige tidspunkt at give stafetten videre. Jens Bernhardt har været leder på Fredensborg Skole siden august 2002.

- Det har været en spændende tid. Mange store projekter og opgaver har jeg i de sidste 17 år fået lov at gennemføre. Renovering af Benediktevej med tilbygning af Buen og senere det nye flotte bibliotek. En skolefusion og opførelsen af Vilhelmsro, linjer, en skolereform og så endnu en fusion, en udeskole og en 10. klasse Skole, og sidst men ikke mindst en fusion med SFO 1 og 2. Blot for at nævne nogle af de store områder. Men væsentligst af alt, først og fremmest ansvaret for at lave en god og respekteret skole for eleverne, jeres børn, skriver Jens Bernhardt til skolens forældre.

Tiden frem til sommerferien vil blive brugt på at afslutte skoleåret på bedste vis. Her i blandt: markedsdagen, sidste skoledag eller for nogens vedkommende til dimissionen.

Fredensborg Skole, skal derfor nu ud og søge efter en ny leder, med start til det nye skole år.