Netradio

Søg på humleborg

Public acces

Tilsynsmyndighed

Støtteforening

Flere lokale nyheder

Samarbejdspartner

Humleborg er medlem af:

 

På tværs af kommunens fire byer er idrætsforeninger gået sammen om at arrangere fire årlige motionsløb for hele familien. De fire løb og samarbejdet er samlet under paraplyen Tour de Fredensborg og får støtte fra Fredensborg Kommune.

Nytårsaftensdag kl. 10 går startskuddet til det første Tour de Fredensborg i kommunens historie. Det sker i Fredensborg på Isabellaruten, og der er kransekage og bobler til alle, der kommer i mål efter 5 eller 10 km. De kommende måneder følger tilsvarende løb for hele familien i Kokkedal, Nivå og Humlebæk - så man i løbet af ét år kommer hele kommunen rundt.

 

Tour de Fredensborg er resultatet af et nyt unikt samarbejde, fortæller borgmesteren:
"Det er på bedste vis lykkedes at samle en række stærke og engagerede foreningskræfter fra kommunens fire bysamfund om at arrangere fire nye årlige motionsløb for hele familien. Vores mål er, at de fire løb bliver en fast tradition, som er med til at samle kommunens borgere på tværs af vores byer om en fælles og hyggelig aktivitet, der samtidig giver lidt sved på panden", siger Thomas Lykke Pedersen om det nye initiativ.

 Fritids- og Idrætsudvalget har valgt at støtte Tour de Fredensborg med midler fra Fritidspuljen, forklarer udvalgsformand Bo Hilsted:

"Vi vil gerne støtte initiativer, der både opdyrker nye tværgående samarbejder mellem foreningerne og får mange flere borgere til at bevæge sig. I vores øjne er Tour de Fredensborg et fremragende eksempel på sådan et initiativ, der også bidrager til at realisere vores strategi Vision 25-50-75 - Bevæg dig for livet. En yderligere sidegevinst er, at deltagerne kan lære andre dele af kommunen at kende, hvis de også løber i andre bysamfund end deres eget".

 

Fakta om Tour de Fredensborg: De fire løb

• Fredensborg, mandag den 31. dec. 2018
• Kokkedal, lørdag den 11. maj 2019
• Nivå, lørdag den 17. august 2019
• Humlebæk, lørdag den 26. oktober 2019

 

Læs mere på www.fredensborg.dk/tourdefredensborg

 

Disse foreninger står bag Tour de Fredensborg:

Fredensborg: Fredensborg Atletik Klub
Kokkedal: Kokkedal Løbeklub
Nivå: Nivå Trim
Humlebæk: Bjerre Strand Badelaug, Humlebæk Tennisklub, Kulturstationen 3050 og Humlebæk Fitness Forening

Fredensborg Kommune bidrager derudover med koordinering og markedsføring.