Netradio

Søg på humleborg

Public acces

Tilsynsmyndighed

Støtteforening

Flere lokale nyheder

Samarbejdspartner

Humleborg er medlem af:

De kommende måneder inviterer Fredensborg Byråd borgerne til at deltage i udviklingen af en ny vision for Humlebæk Bymidte. Startskuddet går fredag den 17. august 2018.

Den røde linje markerer det område i Humlebæk, som er omfattet af den kommende visionsproces.

Hvordan skal området ved centeret og stationen i Humlebæk udvikles, så vi får en levende kultur- og handelsby mange år frem?
Hvordan sikrer vi en bymidte, der er et aktiv for hele Humlebæk og for hele kommunen?
De spørgsmål inviteres byens borgere til at svare på de kommende måneder. 

Fredag den 17. august begynder processen med et rullende planværksted - "Visionsbussen" - som besøger seks forskellige steder i bymidten i løbet af eftermiddagen.
Den 4. september er der endvidere borgermøde som led i arbejdet med visionen. 

Borgmesteren ser frem til at sætte processen i gang:
"Vi står med en enestående mulighed for at udvikle og præge hele bymidten i Humlebæk, så den lever op til de krav og ønsker, som vi har til fremtidens moderne og levnende bymidte. Her er udfordringen, at hvor handlen tidligere var den primære dynamo i bylivet, skal vi nu i stedet spille på mange flere strenge", siger Thomas Lykke Pedersen, som glæder sig over at Humlebæk Centerets nye ejere, TT-Partners, også har store ambitioner for udviklingen af området. 

Lars Simonsen, formand for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget, bakker op:
"Humlebæk har en unik position som en levende kulturby ved vandet, men bymidten med centeret og stationen trænger til en ordentlig saltvandsindsprøjtning. Byrådet har derfor besluttet at igangsætte en visionsproces for bymidten, og vi håber meget, at borgerne vil spille med og bidrage, så vi får en stærk vision, der peger mange år frem". 

Projektområdet for Humlebæk Bymidte defineres som center- og boligområdet, der afgrænses af Fredensborgvej og Teglgårdsvej samt hele stationsområdet og parkområdet ved Oscar Brunsvej og Ida Tesdorpfsvej. 

Fredensborg Kommune besluttede i juni 2017, at der skal udarbejdes en ny samlet plan for den centrale del af Humlebæk. 

Kommunen købte i 2016 det forhenværende posthus med henblik på udvikling af området med blandt andet nyt bibliotek/kulturhus.