Dag 1 på Fredensborg Kræmmermarked 2013, blev noget af en våd oplevelse for deltagerne.

Kort efter frokost drog et voldsomt uvejr over det nordsjællandske og ikke midst Fredensborg Stadion hvor der i disse dage holdes kræmmermarked. 

Pladsen var på et tidspunkt helt oversvømmet, det på trods, var humøret blandt kræmmere og arrangører højt. 

Folk måtte smide skoene for at komme bare nogenlunde frem. Tivolifolkene fik travlt med at lukke luft ud af deres hoppeborge, som var ved at sejle væk og arrangørerne slukkede for strømmen til pladsen for at sikre mod uheld.

Efter et par timer var pladsen igen farbar for de fleste. Nogle lokale kræmmere valgte dog at tage en lille pause og kørte hjem for at skifte tøj, andre oplevede at deres telte ikke kunne modstå vejret og måtte tage en ufrivillig pause - mon ikke de er tilbage igen i løbet af fredagen!

Radio Humleborg der er på pladsen for at spille musik på kræmmertorvet, fik disse stemningsbilleder fra skybruddet over Fredensborg Kræmmermarked. 

Tivolipladsen under vand 


De små poder nød det spændende vejr 


Ole Sørensen fra FBI´s Fanklub fandt denne dykkedragt ved én af boderne, ganske brudbar på sådan en dag. 

Tivolistrøget under vand 

Der måtte graves kanaler for at få vandet på pladsen til at strømme væk 

Af med skoene, man skal ikke have våde sokker, når man drikker øl 

 Kræmmertorvet under vand

Problemer andre steder

Også andre steder i Fredensborg skabte torsdagens skybrud problemer. Her er vi på Hillerødvejen, mellem Kratbjerg og rundkørslen, hvor Fredensborg Forsyning er i gang med oprydningsarbejde efter oversvømmelse. Hvilket ledte trafikanterne ind over cykelstien i begge retninger, til først på aftenen.

Parkeringspladsen foran Fredensborg Slot blev også mærket af regnen. Her blev flere fortovsfliser undermineret og ISS skadesservice måtte rykke ud til en af områdets kiosker.