Populære pophits fra blandt andre Drake, The Weeknd, Billie Eilish, Bruno Mars og Dua Lipa er på repertoiret og bliver oversat til jazz, når Modern Jazz Supergroup og Niels Lan Doky International Jazz Collective i slutningen af juni besøger Koncertsalen på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk.

Supergruppen består af Billy Cobham (trommer), Linley Marthe (bas), Randy Brecker (trompet), Bill Evans (saxofon) og Niels Lan Doky (piano).

Koncerten finder sted onsdag den 29. juni klokken 20, og er den første i en række på seks koncertprojekter i et samarbejde mellem Niels Lan Doky International Jazz Collective (NLD IJC) og Louisiana.

Billy Cobham blev optaget i Modern Drummer Hall of Fame i 1987 og i Classic Drummer Hall of Fame i 2013. Han var med i Miles Davis’ orkester i 60’erne og 70’erne og bliver ofte hyldet som en af de bedste og mest indflydelsesrige trommeslagere nogensinde. Linley Marthe har lagt publikummer ned verdenen over med sin utrolige stil og musikalitet og har spillet med navne Joe Zawinul, Omar Hakim, Jean Luc Ponty og mange flere. Randy Brecker har vundet intet mindre end 7 Grammy-priser og har været med til at forme trompetens lyd og rolle i jazz, R&B og rock i mere end 4 årtier (Bruce Springsteen, Frank Sinatra, Steely Dan og mange flere). Bill Evans begyndte sin karriere i en alder af 21 som saxofonist for Miles Davis og har siden hen spillet med jazzens’ største navne. Niels Lan Doky er af den internationale presse bl.a. blevet kaldt “sin generations bedste pianist” og “en af de mest betydningsfulde pianister, som den europæiske jazzscene har fostret de seneste 45 år”.

Billetter koster 375 kroner (+ kr. 10 gebyr) inklusive entré til museet. Billetter købes på Politiken Billet. Læs mere på www.louisiana.dk  Koncerten begynder klokken 20:00 og spilles uden pause, der er nummererede pladser.