Summertime Love er den nyeste single fra den nordsjællandske sanger, Andreas Langvad. Der er lagt all-in på summer vibes i denne nye varme sommersang, der er fyldt med medrivende melodilinjer pakket ind i en lækker pop-produktion.

Med bølgende guitar og glade ukulele toner, lover Andreas Langvad os et super sommerhit, der bliver leveret med en overbevisende vokal krydret med en unik sound og sprød stemme.

Lad den specielle ståltromme og rytmiske bassline tage dig med til Hawaiis kystlinje, hvor den blide brise kysser dit hår, mens du sidder med en mojito i hånden. Du har aldrig følt sommeren på den her måde før.

Summertime Love udkom på diverse streaming-tjenester den 10. juni og handler om at være sommerforelsket. Om at nyde øjeblikket uden at spekulere for meget over hverdagens udfordringer. Fra første sekund fanger sangen netop den følelse, og man skal kun høre omkvædet en enkelt gang, før man kan synge med. En sand ørehænger. Stream løs her: https://open.spotify.com/album/6vvCvWCePbCwEbqUkafWZh

Andreas Langvad kan hen over sommeren opleves live på både små og store scener, både som solist og med band. Hold dig opdateret på https://www.andreaslangvad.com/