For 17. gang byder Billy Cross og hans fantastiske musikere på god, gammel rock og rul tilsat en passende mængde humør og uforlignelig spilleglæde på Nødebo Kro fredag den 3. juni kl. 21.00.


Kroens lokaler plejer at være fyldt til bristepunktet, når Cross, Schack, Hemmer & Ostermann på Nødebo Kro. De elsker Rock'n'Roll og Rhythm'n Blues, og sammen får de musikken til at swinge på deres egen helt særlige måde. Billy Cross på guitar, Flemming Ostermann på bas, Dan Hemmer på hammondorgel og Mik Schack som rytmesektionen på vaskebræt.


Billy Cross kom til Danmark på en ferietur i Europa i 1974. Ved en koncert møder Billy sin kommende danske hustru og slår sig ned i København. I Huset i Magstræde (Musikcafe'en) sidder Mik Schack som booker og møder Billy Cross, der tropper op for at demonstrere sit guitar-spil. I årene, der følger, får Billy spillet i mange forskellige konstellationer og sat sin gode lyd til folk som C. V. Jørgensen, Bjørn Afzelius og selvfølgelig i et stort samarbejde med Delta'erne, der kommer til at hedde Delta Cross Band. Billy Cross er gennem årene blevet en kærkommen del af den danske rockscene og en yderst velkommen "hus-kapelmester" på Nødebo Kro.

Inden musikken starter fredag den 3. juni kl. 21, kan man kl. 19.00 for kun 160 kr. spise middag med en to-retters menu tilberedt af Kroens frivillige kokkehold (der er rabat for medlemmer af Forsamlingshusets Venner). Spisebilletter skal købes i forsalg på forsamlingshusets hjemmeside www.noedebo-kro.dk senest onsdag den 1. juni kl. 12.


Billetter til musikken koster 250 kr. ved indgangen og 240 kr. i forsalg på www.noedebo-kro.dk 

Gratis med årskort.

Der er kun ståpladser i salen.