Kom med til urpremiere på ny-komponerede melodier til Tove Ditlevsens bevægende og smukke digte ved en koncert søndag den 22. maj klokken 15.00 i Teaterhuset, Kalvehaven 6 i Nivå.

Tove Ditlevsen er en af Danmarks største og mest værdsatte forfattere, og hun har med sine noveller, romaner og digte formået at røre og inspirere mange mennesker. "Pigesind", "Lille Verden", og "Kvindesind" er nogle af hendes mest populære digtsamlinger, som med deres indsigtsfuldhed og ofte barske univers stadig den dag i dag rammer direkte ind i sjælen med sit uovertrufne nærvær.

Musikken er skrevet af Thomas Hübertz og Anja Brink Hansen. Thomas Hübertz er et velkendt ansigt i Teaterhuset, hvor han har været pianist til mange af NAT's egne forestillinger, senest bl.a. til Grand Prix Show og Nivås Bakkesangerinder. Anja Brink Hansen har også tidligere lagt vejen forbi Teaterhuset med fortolkninger af Edit Piafs mange klassikere. Begge spiller de klaver og synger til deres ny-skrevne sange.

Til koncerten vil enkelte numre af bl.a. Anne Linnets fortolkninger af Tove Ditlevsens digte også kunne opleves. 

Eneste koncert søndag d. 22 maj kl. 15.00

Billetter direkte: https://www.nivaateater.dk/slut  eller tlf.: 2712 2813

Adresse:  Kalvehaven 6, 2990 Nivå

Yderligere info www.nivaateater.dk