Nivå Musiklaugs Kor er igen i år med til at synge på Nivågård Malerisamling i den dejlige søjlesal. Denne gang er det fredag d 8 april kl 17.00 og der vil være gratis adgang til koncerten, når entreen til museet er betalt.

Repertoiret til koncerten er en dejlig blanding af sange primært indenfor den rytmisk musik.

Der vil være sange som nok er mange bekendt, som Lyse nætter, Don’t you Worry og Drive my Car, men også mindre kendte som I’m ready for the sun, Let it rain og mange flere.

Nivå Musiklaugs Kor har over 30 år på bagen, men har formået at forny sig hen ad vejen, godt hjulpet på vej af skiftende fantastiske dirigenter.

Korets nuværende dirigent er Jesper Holm. Han arbejder til daglig med at uddanne nye kordirigenter og er med til at udvikle nye metoder indenfor kordirektion.

Alt dette falder naturligvis af til Nivå Musiklaugs Kors fordel, hvor mange af de nye ideer bliver afprøvet, og brugt, også når der synges koncerter.