Fredensborg jazzklub er igen vært ved en jazzkoncert på Fredensborg Store Kro. Denne gang med Scandinavian Old Stars, der spiller op til dans fredag den 25. marts kl. 19.00. Forinden er der også mulighed for bespisning.

Det hele foregår i den hyggelige Prinsessesal på Fredensborg Store Kro, Slotsgade 6 i Fredensborg.

Jazzarrangementerne indledes med jazzmenu på Store Kro kl. 17,30. Billetprisen for jazzmenu og musik er 300,- kr. og skal bestilles inden den 23. marts og der er tæt på at blive udsolgt.

Hvis der er plads kan man deltage fra kl. 19,00 uden menu for 100,- kr.

Billetter bestilles hos jazzklubbens formand Ole Holde på E-mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller telefon 20675225
Når man bestiller bord og billetter skal man samtidig indbetale billetprisen for det bestilte antal billetter til jazzklubbens bankkonto i Nordea: 2276 - 8128 519085

Betaling kan også ske via Mobile Pay på 20675225

Om Scandinavian Old Stars

Preben Nissen (trombone og sang), der også er leder af The Spirit of New Orleans, har sammensat et spændende band med kendte jazzmusikere fra forskellige bands, og som alle har været på den danske jazzscene i en årrække.

 

Udover Preben Nissen er sammensætningen af musikerne (der alle er kendte navne) således:

Niels "Flipper" Stuart (clarinet og saxofon), Gert Jakobsen (trompet), Søren "Doc" Houlind (piano), Ole Sterndorff (banjo), Jørgen Fjelstrup (trommer) og Ole Olsen (bas)

 

Musikken er den gode traditionelle New Orleans Jazz, som man ikke kan sidde stille til. Derfor bliver der, også ved dette arrangement, gjort plads på dansegulvet. Bandet var senest på besøg i 2019, og dengang med fuldt hus, så køb billetter i god tid.