Som et helt nyt kulturelt tilbud, har Humlebio lanceret et program med nogle såkaldte Live Shows, det sker for at at udnytte deres skønne sal til andet end film. Derfor lancerer de nu LIVE SHOWS.  I første omgang er der tale om 4 shows planlagt om henholdsvis dronningen, kreativitet, magthaverne og så kommer Steffen Brandt til biografen med en intimkoncert.

Her følger hele programmet:

Mandag den 14. marts kl. 19:30
Thomas Larsen: Monark og Mennesker

Thomas Larsen er netop udkommet med bogen "Monark og Menneske", som er skrevet i anledningen af Dronning Margrethes 50 års jubilæum som regent.

Men hvad er der sket i hendes ivi de 50 år, hun har siddet på tronen? Fra hun som ung pludselig ved sin fars død blev regerende monark.

I dette foredrag fortæller Thomas Larsen jer, hvordan Dronningen har skabt sin usædvanlig nære relation med befolkningen gennem de fem årtier, hvordan hun har moderniseret monarkiet og ændret kurs i sin løbende samtale og dialog med befolkningen. Samtidig kommer han også ind på det generationsskifte der en dag bliver en realitet, når Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary bliver konge og Dronning af Danmark.

Thomas Larsen er journalist, politisk kommentator og forfatter til en række populære biografier af kendte danskere. I sin karriere han han fulgt Kongehuset tæt og interviewet Dronningen flere gange.

Fredag den 22. april kl. 20:00
LIVE - Aktivit Kreativ: Vær Kreativ på Kommando - Rapmusiker Pede B og psykolog Mads Korsgaard.

Oplev sammenstødet mellem psykologi og freestylerap og få et indblik i det imponerende kreative maskineri, menneskehjernen rummer.

Pede B's freestyleperformance krydres med Mads Korsgaards psykologiske indsigt, og der gives generelle værktøjer til at rammesætte kreativ tænkning. Et fagligt og underholdende samspil mellem freestylerap og psykologi, som inspirerer os alle til at være mere kreative i vores hverdag.

Hvad er kreativitet? Hvilke psykologiske mekanismer anvender man for at være "kreativ på kommando"? Og hvilke barrierer skal man være opmærksom på, når man arbejder kreativt?

Der er bred enighed om, at kreativitet og innovation er nogle af vores allervigtigeste råstoffer. Mange snakker om at "tænke ud af boksen", men hvordan gør man helt konkret det? Gennem en blanding af foredrag og publikumsinddragende performance søger psykologne Mads Korsgaard og den anmelderroste freestylerapper Pede B at besvare dette spørgsmål.

Torsdag den 28. april kl. 20:00
Steffen Brandt: En Mand med sin Guitar (UDSOLGT)
En aften med satire og nærvær, Steffen Brandt optræder med sit foredrag.

Det musikalske foredrag tager udgangspunkt i TV-2’s store sangkatalog og skildrer Danmark, når det er bedst, og kærligheden, når den rammer hårdest.

Advarsel: Det kan gå hen at blive underholdende.

Mandag den 18. maj kl. 19:30
Klaus Bundgård Povlsen: Dig og Mig og Magthaverne

TV Avisens Klaus Bundgård Povlsen serverer eftertankeog gode grin med en rask tur gennem det politiske TV-landskab. Et budskab, hvor vi næsten alle sammen stemmer på valgdagen. Men ikke stoler på poilitikerne resten af året! Kan vi få en dansk Trump? Har vi - som man hævder - de politikere, vi fortjener?. Og bliver poltikerne behandlet efter fortjeneste?

Klaus Bundgård har haft politikerne tæt inde på livet siden 1990'erne og giver med en stribe eksempler - de fleste morsomme! - sit bud på, hvorfor vi og politikerne har det, som vi har det med hinanden. Og hvorfor medierne behandler politikerne, som de gør.

Efter foredraget inviterer Klaus Bundgård os til en samtale om vejen frem. Hvordan kan hver især få mere ud af politikerne, pressen og hinanden? Et foredrag der udfordrer og gør klog.