Søndag den 23. januar kl. 15, spiller organist Peter Brenøe Lange i Nivå Kirke den første orgelkoncert i kirkens Orgeltrilogi. På programmet er sat en Toccata i F-dur af den tidligere Helsingør organist ved Maria Kirken, Dietrich Buxtehude, som virkede det meste af sit liv i Lübeck, også ved Maria Kirken, og var kendt ud over hele Europa.

Hans ”elev”, J.S. Bach, af hvem man kan høre den kendte Toccata og Fuga i d-mol. En tur omkring det danske repertoire fra romantikken, med Gottfred Matthison-Hansens Concert i d-mol for at ende i det franske, med César Francks altid ”yndige” Cantabile, Olivier Messiaens Le Banquet Celeste, og sidst men ikke mindst, Léon Boëllmans imposante Toccata fra Suite Gothique.

Efter koncerten inviterer kirken på en forfriskning

Der må være 84 tilhørere på bænkeraderne. Husk coronapas og mundbind.

Varighed: ca. 1 time. Gratis adgang.

Næste koncerter i Orgeltrilogien:
Søndag den 6. februar kl. 15: Jakob Lorentzen, Holmens Kirke, Bach, Buxtehude
Søndag den 20. februar kl. 15: Allan Rasmussen, Frederiksborg Slotskirke, Bach, Buxtehude m.fl.