Fredag den 31. december kl. 10.00, byder borgmester Thomas Lykke Pedersen og Fredensborg Atletik Klub velkommen til årets nytårstour i Fredensborg Slotshave.

Hele familien kan deltage! Du kan vælge om du vil gå eller løbe ruten på 5 km. Er du hurtig, kan du løbe turen to gange.

Mød gerne op med en nytårshat eller et andet strejf af festlig påklædning.
Der er medaljer, vand og frugt til alle deltagere, og i anledning af nytår er der også et glas bobler og et stykke kransekage, når du kommer i mål.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.  I år er der nemlig sat et deltagerloft på max. 800 personer. 

Der er start og mål på P-pladsen foran Fredensborg Slot, Slotsgade 1, 3480 Fredensborg