Den 17. december kan man komme på travetur med biblioteket og undervejs få læst op af hyggelige julebøger. 

Kan man lide at gå en tur, og kan man lide litteratur, har man den 17. december en perfekt mulighed for at kombinere de to interesser. Klokken 10-11.30 kan man nemlig komme med på litterær julevandring med udgangspunkt foran Egedal Byens Hus i Kokkedal.

Her vil man blive mødt at bibliotekar Sofie Ussing Olsen fra Fredensborg Bibliotekerne, som vil tage deltagerne med på en maksimalt 4 kilometer lang gåtur i området omkring Usserød Å og undervejs læse op af de bedste og hyggeligste julebøger.

Er man interesseret i at være med på litterære vandring, skal man hente en gratis billet via Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside.

Hvis vejret på dagen ikke egner sig til gåture eller udendørs oplæsning, vil arrangementet blive aflyst. I så fald vil man få besked på det telefonnummer eller email-adresse, som man har tilmeldt sig med.

I løbet af 2021 har Fredensborg Bibliotekerne gennemført en række populære og ofte udsolgte litterære vandringer rundt omkring i Fredensborg Kommune, så hvis man vil med på julevandringen, skal man ikke tøve for længe med tilmeldingen.