Fredensborg-Humlebæk Lokalhistoriskeforening inviterer til foredrag lørdag den 13. november med Dan H. Andersen på Kulturstationen i Humlebæk om Karl d. 12. og Den Store Nordiske Krig.

Dan H. Andersen er historiker og han fortæller i sit foredrag om Karl d. 12.s landgang på kysten ved Humlebæk i år 1700. Det blev startskuddet på Store Nordiske Krig, som først blev afsluttet godt 20 år efter og markeret med opførelsen af Fredensborg Slot i 1722, fortæller Peter Heiberg der er formand for Fredensborg-Humlebæk Lokalhistoriskeforening i en pressemeddelelse.

Dan H. Andersen har i år udgivet en meget anmelderrost bog om krigen. Bogen har blandt andet modtaget 6 hjerter i Politiken.

Foredraget kan høres i Kulturstationen i Humlebæk, lørdag d. 13. november 2021 kl. 15:00.