Der er foredrag om vognmandsfirmaet Kjeld Hansen Transport A/S i Kulturhuset Den gamle Biograf, Jernbanegade 28B, Fredensborg tirsdag d. 26. oktober 2021 kl. 19.00

I januar 2021 er virksomhedens historie udkommet som bog, skrevet og bekostet af Kjeld Hansens datter, Helle Hansen og det er med udgangspunkt i denne bog at Helle Hansen kommer forbi og fortæller om familiens store vognmandsforretning i Fredensborg, som var aktiv fra 1919 til 1976. Firmaet havde i mange år base i Veksebo, hvor brandvæsnet i dag holder til.

Det er Fredensborg-Humlebæk lokalhistoriske Forening der forestår arrangementet. 

Bogen der er en hardback, er på 132 sider. den er rigt illustreret med billeder og kopier af original dokumenter fra hele firmaets levetid. Man kan bestiller bogen via denne side på Facebook https://www.facebook.com/Kjeld-Hansen-Transport-AS-57-%C3%A5r-i-vognmandsbranchen-104250324928544/?ref=page_internal