Brugerrådet i Egedal Byens Hus inviterer alle førstegangsvælgere samt andre historisk og politisk interesserede til at komme til demokratiaften. Det gør vi  den 5. november kl. 17.30 og et par timer frem.

Som aftenens ene oplægsholder har vi har inviteret Anders Lundt Hansen, som er historiker og forfatter, og nyder at leve i et demokrati. Derfor er han stærkt
engageret i samfundets indretning, og vil tage dig med på en rejse, en introduktion til dansk demokrati, der begynder næsten 200 år tilbage i tiden, og går helt frem til du står i stemmeboksen 16. november.

Aftenens anden oplægsholder er Tanwir Ahmad, som er uddannet jurist og tidligere medlem af Københavns borgerrepræsentation og af Københavns Kommunes Integrationsudvalg samt næstformand i Rådet for Etniske Minoriteter. Han er desuden frivillig i Task Force Covid 19. Tanwir Ahmad vil fortælle om sine personlige erfaringer og aktive deltagelse og medborgerskab i det danske demokrati.

Efter de to oplæg åbner vi for spørgsmål og diskussion.

Hvad: Demokratiaften med Anders Lundt Hansen og Tanwir Ahmad
Hvornår: fredag den 5. november kl. 17.30
Hvor: Egedal Byens Hus, Egedalsvej 2, 2980 Kokkedal