Alle kender Højskolesangbogen. Den nyeste udgave udkom i stilhed i 2020 midt under corona. Nu skal den frem. Mathias Hammer præsenterer Den Nye Højskolesangbog i Fredensborg Gamle Bio med fællessang og historier lørdag den 30.oktober.2021 klokken 14.00.

Mathias Hammer kender vi fra DR’s tv og radio som ham med de runde briller, der kan huske alt om musik.

Mathias var medlem af Sangbogsudvalget, der før den 19. udgave gik i trykken løste den meget vanskelige op¬ga¬ve at vælge til og fra. For nogle af de kendte sange skulle ud for at give plads til nye sange. Det giver altid ballade, og denne gang var det sangen "Ramadan i København", der stod for balladen. Vi glæder os til at høre Mathias fortælle om arbejdet i Sandbogsudvalget, og til at spille for på vores dejlige flygel, så vi selv kan synge med på både gamle og nye sange.

Højskolesangbogen udkom første gang i 1894 som markering af foreningsfællesskabet mellem landets højskoler. Den er løbende udkommet i nye udgaver, så den altid afspejler det samfund og den tid, den er en del af. Den 19. udgave rummer 601 sange, lidt flere end de 572 sange i 18. udgave. 122 sange er gået ud og erstattet af 151 nye sange.

Medbring selv din Højskolesangbog. Har du ikke købt den endnu, kan den købes i Fredensborg Boghandel med 10% rabat, hvis du er andelshaver. Fredensborg Boghandel sælger også Højskolesangbogen (pris 295 kr.) i Gamle Bio ½ time før koncerten.
Efter koncerten signerer Mathias Hammer sangbogen og melodibogen.

To afdelinger á 45 min. med 20 min. pause.
Drikkevarer kan købes på stedet. Betaling MobilePay eller kontant.
Billetter kan købes for 100 kr. på Gamle Bios hjemmeside http://www.fredensborgbio.dk/ eller ved døren.