Efterårsferien på Malerisamlingen byder på familieomvisning og tegneværksted i Ib Spang Olsens fabulerende univers, aktiviteter med Nivaagaard Teglværks Ringovn, Halloween med lanterneværksted og familiekoncert med Ole Kibsgaard, der synger Halfdan Rasmussen - og lidt Kaj og Andrea-sange - i udstillingen!

PROGRAM: EFTERÅRSFERIE PÅ MUSEET

TIRSDAG 19. OKTOBER

KL 11.15-12: Familieomvisning i 'Ib Spang Olsen 100 år'
Kom med på opdagelse i den folkekære tegner og forfatters fantasifulde univers. Alle kan være med, når vi dykker ned i både ord, billeder og fortællinger.

KL 12-15: Tegneværksted
Museets tegnelærer Marina Pagh står klar til at guide små og store i at tegne - med inspiration i Ib Spang Olsens streger.

Omvisning og værksted er gratis for gæster u.18, årskortholdere eller når entreen er betalt.

 

ONSDAG 20. OKTOBER

AKTIVITETSARK OM MUSEETS STIFTER OG AKTIVITETER PÅ RINGOVNEN

Sammen med Nivaagaards Teglværks Ringovn inviterer Malerisamlingen alle børn og deres voksne til at gå i fodsporene på museets og Ringovnens grundlægger Johannes Hage.

Kl. 11.15-16: Det' for børn! Gå på opdagelse på museet og løs opgaver undervejs.

Kl. 13-16: Aktiviteter på Nivaagaards Teglværks Ringovn med omvisning kl. 14 for større børn og voksne.
Gratis adgang til Ringovnen for Malerisamlingens gæster og årskortholdere.

 

LØRDAG 23. OKTOBER - HALLOWEEN PÅ MUSEET

Kl. 12-16 Lanterneværksted

Kl. 16.30 (U-)hyggelig familiekoncert. Ole Kibsgaard synger Halfdan Rasmussen-sange - og lidt Kaj og Andrea-sange - i udstillingen.

Begge arrangementer er gratis. Tilmelding til koncerten nødvendig