Louisianas Koncertsalen danner rammerne for en aften med musik, poesi og fællessang, når komponist, musiker og højskolelærer Katrine Muff Enevoldsen torsdag den 14. oktober kl. 19.30 ligger vejen forbi.

Komponist, musiker og højskolelærer Katrine Muff Enevoldsen er nok mest kendt som korleder for det meste af Danmark, når hun sammen med Johannes Langkilde toner frem på skærmen og fører an i TV-transmitteret fællessang – bl.a. programmerne ”Fællessang – endelig sammen” og inden da ”Fællessang – hver for sig”.

Nu er hun aktuel med en ny bog om arbejdet med at sætte musik og lyd til Stine Pilgaards prisbelønnede bog ”Meter i sekundet”, et arbejde, der har resulteret i flere optagelser i den nye udgave af Højskolesangbogen.

Og nu kan man møde Katrine Muff Enevoldsen i Louisiana Live torsdag den 14. oktober kl. 19.30 – høre hende fortælle om at være korleder på afstand, om at lave nogle gode sange til en god bog og hemmeligheden bag at finde de rigtige toner til de rigtige ord.

Og hvem ved, måske der også bliver lyst til en fællessang.
Louisiana Live er gratis (gebyr 20 kr.) for museets gæster – tilmelding er nødvendig på www.louisiana.dk, hvor man kan læse mere.