Jonas Als er professionel trækunsthåndværker og har bl.a. lavet tableware til bl.a. Michelin-restauranterne Kadeau, Jordnær samt samarbejdet med Det Kongelige Teater, Aarstiderne, skoler og flere inden for designverdenen.

Jonas hjælper jer i gang med at lære at snitte i træ. Allerførst er der introduktion til at håndtere en snittekniv. Herefter er I klar til at snitte jeres egen ske, som selvfølgelig kommer med hjem.

Snitteworkshoppen er for børn fra 8 år. Børn under 12 år skal komme sammen med en voksen. Børn fra 12 år og op kan deltage uden at have en voksen med.

Det er gratis at deltage for både børn og voksne.

Vi snitter udenfor (under halvtag hvis det regner) så tøj efter vejret anbefales.

 

Hvad: Snitteworkshop for børn fra 8 år.
Hvor: Fredensborg Museum, Avderødvej 19, 2980 Kokkedal
Hvornår: mandag den 18. og tirsdag den 19. oktober, begge dage kl. 10-14.