Efter at have været nedlukket siden januar 2020, er Fredensborg Jazzklub nu igen klar til at tage imod det jazzglade publikum. Første arrangement bliver fredag 17. september i prinsessesalen på Hotel Store Kro, Slotsgade i Fredensborg.

Traditionen tro starter klubbens arrangementer med en jazzmenu kl. 17,30.Herefter er der jazzmusik og dans fra kl. 19,00 til 22,00.

Jazzklubben får til efterårets første arrangement besøg af The Spirit of New Orleans. Et orkester som er kendt og elsket overalt hvor de spiller i ind- og udland.

- Det bliver rigtig dejligt at komme igang igen siger jazzklubbens formand Ole Holde til Humleborg online. Det er mit klare indtryk, at publikum har savnet den levende jazzmusik.

Man kan læse mere om arrangementet på humleborg.dk under jazzklubben, idet jazzklubben er en del af lokalradioerne i Fredensborg.

Her kan man også læse nærmere om billetbestilling, som foregår hos jazzklubbens formand på 20 67 52 25.