1000-vis af frivillige timer er gået med at få arrangere og afvikle Esrum Sø Rundt og det klappede hele vejen rundt, fortæller Per Frost Hendriksen som var med til at skyde kommunens absolut største event i gang, da Fredensborg Atletik Klub atter en gang stod for det traditionsrige motionsløb.

I år var der 1.400 deltagere, et pænt tal i disse sidste Coronatider. Godt at løbet er tilbage og skaber liv i byen, siger Per Frost Henriksen der er formand for DGI Nordsjælland.

Arrangemetnet afviklet med så meget prompt og pragt, som diverse restriktioner nu engang tillader, skriver Fredensborg Atletik Klub på deres Facebook side og oplyser samtidig at det blev til gen-sejr for både Martin Egebjerg Olsen og Sylvia Kiberenge - på Kongeetapen på 27 km. rundt om søen. Dermed har Sylvia sat en helt fantastisk 5-på stribe, og er ubesejret på Søen Rundt siden 2016.

Sylvia Kiberenge, der har Kenyansk baggrund, er desuden indehaver af den uofficielle danmarksrekord i marathon og drømmer om at repræsenterer Danmark ved OL. Borgmester Thomas Lykke Pedersen skød Kongeetapen i gang og løb selv en pænt 10 km.

Over 100 hjælpere spiste aftenmad sammen i Fredensborghallen og slappede af med godt samvær. Hver og en fortjener skulderklap for indsatsen, lyder det fra .Per Frost Henriksen.

 

Her under ses borgmesteren, der sætter Kongeetapen i gang foran Fredensborg Slot.