Kom til en aften med Gry Jexen og Ritt Bjerregaard på Kunstmuseet Louisiana i Humlebæk, tirsdag den 1. juni kl. 19.30 med arc-Christoph Wagner som vært.

Den ene er ung, historiker og har over 50.000 følgere på Instagram profilen ”Kvinde kend din historie”. Nu har hun skrevet bogen af samme navn, hvor hun portrætterer 50 kvinder, der har levet i Danmark de seneste 500 år.

Den anden har lige rundet de 80 år, udgivet fjerde og sidste bind af sine erindringer med titlen ”Ovenpå”, og har igennem sit politiske liv kæmpet for at blive anerkendt i egen ret – som kvinde, men ikke kun..

I Louisiana Live tirsdag den 1. juni kl. 19.30 kan man møde dem begge, Gry Jexen og Ritt Bjerregaard, til en samtale om et af tidens måske mest omdiskuterede spørgsmål – om det at være kvinde både før, nu og i fremtiden.

Og publikum er velkommen til at stille spørgsmål.

Louisiana Live er gratis (gebyr 20 kr.) for museets gæster – tilmelding er nødvendig på www.louisiana.dk, hvor man kan læse mere.