Der er efterhånden god grund til at tro på, at den trinvise genåbning af samfundet snart er kommet så langt, at alle landets lukkede museer bliver vakt til live igen. Det er der i enhver forstand god grund til at glæde sig over og det gør de på Kunstmuseet Louisiana i Humlebæk.

Louisiana genåbner onsdag den 21. april med fire nye udstillinger.:

· MOR! Livets begyndelse

· Arthur Jafa - MAGNUMB

· Louisiana on Paper: Troels Wörsel - maler på papir

· Taryn Simon - An American Index

 

Derudover er der mulighed for, hvis man ikke nåede det inden nedlukningen i december 2020, at opleve endnu to udstillinger:

· Arkitekturens værksteder: Anupama Kundoo: Taking Time

· Jorn møder Jorn

 

Udenfor spirer det i Skulpturparken, og museet håber på et mildt og velkommende forår, der indbyder til at nyde både kolde og varme drikke i solen.

 

I skrivende stund er der endnu ikke fuld afklaring på samtlige regler og retningslinjer, der vil være gældende, så de besøgende bedes under alle omstændigheder holde øje med informationerne på museets hjemmeside her. Følgende er gældende og dermed en forudsætning for at kunne komme ind:

· Husk at reservere timeslot på museets hjemmeside. Timeslots er gratis og indikerer kun interval for, hvornår Louisiana-besøget starter

· Husk et gyldigt coronapas. Museets gæster, fra 15 år og opefter, skal kunne fremvise et coronapas til medarbejderne i indgangen

· Husk, at du skal bære mundbind eller visir, når du går rundt i udstillingerne