Foreningen Kulturhuset Fredensborg Gamle Bio må på baggrund at de seneste corona-regler, aflyse den planlagte koncert med Stig Skovlind og kaffeorkestret, der skulle have været afviklet onsdag den 16.december, hvilket vi blandt andet har omtalt her på siden og i Radio Humleborg med eet interview med netop Stig Skovlind.
Alle, der har bestilt billet, har fået direkte besked, og det er anført på foreningenss hjemmeside og Facebooks-side, siger Poul Juul der er formand for foreningen. Han fortsætter: Desværre må vi lukke Gamle Bio helt ned frem til og med den 3.januar 2021.
Det nye AV-udstyr er klar
Kulturhuset har brugt året 2020 på at få nyt AV-udstyr klar. Installationen er netop afsluttet og det genskaber muligheden for at bruge Gamle Bio som biograf. Medlemsforenignen Sammen Film, har allerede udnyttet muligheden i fredags. Og det er noget Kulturhuset vil eksperimentere med mere i 2021.
Der er nu også et velfungerende mikrofonanlæg, DVD/Blueray, bluetooth og projektor/tv klar til brug ved møder. Samt et teleslyngeanlæg til svagt hørende i Store Sal.
Bestyrelsen vil næste år tilbyde minikurser, hvor medlemsforeningerne kan lære om brug af udstyret.
Forbud mod levende lys i Gl. Bio
Fredensborg Kommune har udstedt forbud mod alle former for dekorationer med levende lys og fyrfadslys, både i Gamle Bio og andre kommunale bygninger. Dette gælder også for Fredensborg gl. bio, der planlægger at skifte til batterimodeller af dekorations-lys.
Læs tidligere omtale af arrangementet med Stig Skovlind her: Stig Skovlind & Kaffeorkestret spiller i Fredensborg gl. bio
Læs og hør podcast fra Radio Humleborg med Stig Skovlind her: Podcast: Genhør Morgenkrydderen fra uge 49 - 2020