Storbritannien forlod EU den 31. januar 2020, men de to skilsmisseparter har endnu ikke skrevet under på en fremtidig handelsaftale. Journalisterne Divya Das fra TV2 og Kim Bildsøe Lassen fra DR kommer forbi Nødebo Kro onsdag den 9. december kl. 19.30 og giver en aktuel status på situationen.

Efter mere end 40 år forlader briterne EU og skal nu stå på egne ben. Det blev besluttet ved en folkeafstemning i 2016. Hvad betyder det for Storbritannien, og hvad betyder det for Danmark? Det kan man høre om i dette spændende og underholdende dobbeltforedrag om Brexit med Divya Das, som er korrespondent på TV2, og DR´s tidligere korrespondent i Storbritannien, Kim Bildsøe Lassen.

Divya Das og Kim Bildsøe Lassen er bogaktuelle med "Briterne og Brexit - en frontberetning". Her fortæller de engageret, medrivende og humoristisk om den aktuelle situation i Storbritannien og fortæller om baggrunden for briternes udmelding af EU, og hvordan det er gået, siden brexitaftalen blev godkendt i januar 2020. Storbritannien forlod EU med udgangen af januar 2020 og der er så afsat et år til at forhandle en handelsaftale. Hvis der ikke indgås en sådan aftale meget snart, vil der blive et såkaldt hård brexit den 31. januar 2021.

Med udgangspunkt i bogen tager de to journalister deltagerne med ind bag kulissen til de briter, man ikke normalt møder, og man bliver klogere på, hvad det var, der fik briterne til at forlade EU.

Billetter koster 90 kr. i forsalg og 100 kr. ved indgangen. Der er gratis adgang med årskort. Da der på grund af covid-19 restriktioner er begrænset plads i salen, anbefales det at købe billetter i forvejen på www.noedebo-kro.dk.