Stig Skovlind, sanger og sangskriver, fra Helsingør lægger vejen forbi Fredenborg Gl. Biograf onsdag. d. 16. december 2020 med sit fremragende orkester. Koncerten starter kl 20. Dørene åbner kl 19. Man vil opleve en udsøgt blanding af dansk poesi og musik inspireret af rejser i Latinamerika.

Stig Skovlind har i år spillet forrygende og velbesøgte koncerter i Helsingør, Gilleleje, Faxe, Tåstrup, Esbjerg og på Østerbro i Kbh. Stigs sange er spillet næsten 1500 gange på DR. Stig's musik er i familie med kunstnere som Paul Simon, Sting og Bo Kaspers Orkester.

Stig har i efteråret opnået sit første hit med sangen og ikke mindst musikvideoen 'Jeg skal hilse fra Havana', som er filmet i Cuba i februar 2020.

Med sit super velspillende backingband, Kaffeorkestret, er han støt og roligt ved at spille sig op over overfladen på den tungt befolkede danske musikscene. Med kvalitet, dybde, spilleglæde og et usandsynligt drive har han skabt et publikum og det går kun en vej herfra.

Med sin blanding af dansk poesi og musik inspireret af varme eftermiddage i Havana skaber Stig Skovlind & Kaffeorkestret en unik oplevelse der får fødderne og ikke mindst dit hjerte til at danse af sig selv.

Der er kun 50 billetter til salg til denne intime koncert, hvor alle krav om sikkerhed opfyldes til punkt og prikke. Koncerten vil blive livestreamet på Facebook og du vil som publikum være med til at skabe en dejlig medlevende kulisse for den varme musik.

Kaffeorkestret er:

Stig Skovlind - vokal og fortællinger
Claudia Campagnol - piano/vokal
Nicolai Levring - guitar
Niclas Campagnol - trommer
Andreas Hatholt - bas
Jesper Nørløv - percussion