Louisiana AJ big wheelDen 9. december åbner Louisiana udstillingen MAGNUMB med den amerikanske kunstner Arthur Jafa. Udstillingen bliver den til dato største præsentation af Jafas værker og har været planlagt i 2½ år. Hele Jafas værk beskæftiger sig med den sorte amerikanske kulturs store og originale skaberkraft holdt op mod de sorte amerikaneres barske virkelighed. Udstillingen kan ses frem til den 9. maj 2021.


Arthur Jafa bliver af mange betragtet som en af de absolut væsentligste kunstnere netop nu. Igennem en lang karriere har han bevæget sig ind og ud af filmverdenen, musikverdenen og kunstverdenen uden nogensinde at have fundet sig endeligt til rette et af stederne. Uanset hvor han har opholdt sig, har han først og fremmest været drevet af ambitionen om at skabe eller udvikle en sort amerikansk filmkultur med ”samme skønhed, kraft og fremmedgørende effekt som sort musik.” Knyttet til denne ambition er Jafas livslange interesse i den sorte amerikanske kulturs specificitet, hvad den eksempelvis excellerer i – det kunne være musikken - og hvad den er vokset ud af.

SKØNHED OG GRU

Amerikas slaverihistorie med dens fortsatte og uophørlige eftervirkninger, så som vold og undertrykkelse, både konkret og strukturelt, er for Jafa en særligt determinerende og definerende faktor. Derfor ser vi igen og igen sammenstillingen af skønhed og gru i Jafas værker. Skønhed der vokser ud af, næres af, gru.

De to fænomener hænger for ham afgørende sammen, og er fyldt med dilemmaer og kompleksitet, hvilket han blandt andet har sat ord på i teksten My Black Death: (oversat til dansk): Det centrale dilemma ved at være sort (dobbeltbundetheden i vores ontologiske eksistens) ligger i den kendsgerning, at vores fælles elendighed både definerer og begrænser, hvem vi er. Vores anstrengelser for at eliminere de kræfter, der holder os tilbage, fungerer således også ved at opløse meget af det, der giver os vores specificitet, vores særpræg. Ved at nedbryde de bånd, der definerer, hvem vi er, vil vi høre op med at være til. Men det er den gode død (boa morte), der bør omfavnes.

KLIPPER OG SÆTTER SAMMEN

Siden barndommen har Arthur Jafa dyrket en mani med at klippe forskellige billeder ud af blade og bøger og indsætte dem i nye konstellationer i sine egne billedbøger. Det er fortsat udgangspunktet i hans arbejde. Jafa præsenterer os altså for en masse ’ready-made’ materiale, som han sætter sammen på måder, der skaber nye betydningsdannelser i film, fotografier og rumlige installationer. Han låner meget af sit materiale fra populærkulturen, nyhedsudsendelser og folks egne videoer på internettet - Jafas foretrukne ressource er YouTube.

PRÆSENTATION AF MARKANTE VÆRKER I UDSTILLINGEN:

Udstillingen viser Jafas filmiske hovedværker, heriblandt et nyt videoværk skabt til udstillingen, sammen med en lang række værker i andre medier, hvoraf flere også er skabt til lejligheden. For Louisiana er Jafas oeuvre en oplagt fortsættelse af den amerikanske tradition for popkunst, med dens interesse i popkultur og samfundskritik, som spiller en væsentlig rolle i museets samling gennem navne som Warhol, Rauschenberg, Fahlström, Kogelnik m.fl.


LOVE IS THE MESSAGE, THE MESSAGE IS DEATH


På godt 7 ½ minut bombarderes vi i filmen med fundne billeder, mens vi hører Kanye Wests nummer Ultralight Beam: billeder af hverdag, billeder af geni, billeder af gru, billeder af modstand – både storslåede billeder, uanseelige og voldsomme billeder. Barack Obama synger ”Amazing Grace” i en kirke, en far viser sin søn, hvad politiet gør mod dem. Serena Williams danser, almindelige mennesker danser, Walter Scott skydes i ryggen af en betjent, små børn forlader en bil med hænderne over hovedet, politi og demonstranter kæmper mod hinanden, en kvinde twerker. Endelig ser vi solen, der stråler, som et billede på kraft og storhed.

AKINGDONCOMETHAS

Filmen består hovedsageligt af optagelser fra kirker med sorte amerikanere. Optagelser af prædikener og gospelmusik. I en enkelt sekvens forlader Jafa kirken og viser os nyhedssekvenser af californiske skovbrande eller simpelthen bare en verden i flammer. Titlen er en henvisning til et millennial-kristent udtryk ”A kingdom cometh as”. Hos Jafa er det bevidst fejlstavet. Titlen henviser til altings ende og opstigningen for de troende til Vorherre. Værket er en portrættering af et arnested for sort amerikansk kultur; for musik, kritisk tænkning, borgerrettighedsbevægelse og sammenhold.


THE WHITE ALBUM
Som titlen antyder, tematiserer filmen hvidhed, og vi præsenteres for en lang række - igen - fundne klip, der på forskellig vis kredser om, hvad hvide privilegier og hvidt overherredømme er. Og hvad det ikke er. Fra hvide fundamentalister som Dylann Roof, der dræbte ni sorte amerikanere, til en nørdet fyr, der danser til Bon Jovi. Til ømme skildringer af hvide mennesker Jafa kender personligt. Jafas værk viser nogle af hvidhedens værste sider, men sondrer også tydeligt mellem det at være hvid og det aktivt at performe og hævde sin hvidhed, hvad enten det så er voldeligt, ignorant eller noget tredje.

AJBDQwave

Filmen er lavet til udstillingen og repræsenterer en udvikling af Jafas billedsprog. I modsætning til de andre film, er denne ikke baseret på fundne billeder, men derimod skabt ved hjælp af computeranimation. Vi ser et hav, på en gang flydende og massivt, skræmmende og smukt. Havet som motiv er centralt for efterkommere af slavegjorte, som afstanden mellem deres mistede afrikanske ophav og nuværende eksistens. Selvom fremgangsmåden er ny, så er værket nært beslægtet med Jafas øvrige film i dets skildring af det tætte forhold, der eksisterer mellem det bedste og det værste i den sorte amerikanske kultur.

EX-SLAVE GORDON

Jafa har her brugt et af de mest berømte fotografier knyttet til Amerikas slaverihistorie – et billede af den tidligere slavegjorte Gordon, der viser sin mishandlede ryg frem med stor værdighed og ynde. Billedet er taget i 1863 efter hans flugt fra en plantage i staten Louisiana. Det er et fotografi, Jafa har været besat af, siden han var teenager. Jafa har givet det todimensionelle fotografi en krop og gjort det til en tredimensionel væghængt skulptur. Arrene fra piskeslagene forandrer sig ned over ryggen, gennem Jafas manipulation, til mørke bølger.

I DON’T CARE ABOUT YOUR PAST, I JUST WANT OUR LOVE TO LAST

Dette tapet, hvis titel er taget fra James Brown nummeret Cold Sweat, viser på den ene side en lynchningsscene, hvor to unge sorte mænd hænger fra en lygtepæl, imens en tredje ligger død på jorden – Elias Clayton, Elmer Jackson og Isaac McGhie. De blev lynchet den 15. juni 1920 i Duluth, Minnesota. Rundt om står hvide folk i deres pæneste tøj og smiler til fotografen. Den anden side viser en gruppe unge mænd, der kunne være bandemedlemmer. De poserer for kameraet med våben i hænderne. Værket er forbundet til Jafas livslange praksis med at sætte fundne billeder sammen for herigennem at danne nye betydninger.

PLEDGE OF ALLEGIANCE

Tapetet forestiller en gruppe børn på Whittier Primary School i Virginia i 1899. De er i færd med at afgive troskabsløftet, som oprindeligt lød: "I pledge allegiance to my Flag and the Republic for which it stands, one nation, indivisible, with liberty and justice for all." Ordlyden er senere blevet ændret, og gud er blevet gjort til en del af ligningen. Børnene hilser flaget med det, der var kendt som Bellamy-hilsenen. Under 2. Verdenskrig blev denne hilsen gennem associationerne til nazismen så belastet, at man ændrede den. Jafa præsenterer fotografiet, som det er. Med al den spænding, der ligger indlejret i billedet.

BIG WHEEL II

Værket udgøres af et kæmpemæssigt 2½ meter højt gummidæk, som bruges på maskiner i mineindustrien. Det er indhyllet i kæder og har en hjulkapsel i midten, som ligner stykker af stål, der er sat sammen til et hele. Jafa har sagt: ”sorte mennesker i Amerika [under slaveriet] var maskiner.” Midten af hjulkapslen minder om havets karakter i AJBDQwave og Ex-Slave Gordons ryg. Big Wheel II forbinder den sorte krop til slaveriet, til tvang og til lemlæstelse. Som i tilfældet med Gordon, synes hjulets kæde og ”arrene” på hjulkapslen i dets midte ligeledes at antage et dekorativt strøg, en skønhed.

ORAL, SOUTHERN STORYTELLER

Arthur Jafa, der netop er fyldt 60 år, har altid, uanset hvor han har befundet sig karrieremæssigt, deltaget i utallige samtaler, paneldebatter og givet talrige forelæsninger. Jafas nærmeste ven, forfatteren og musikeren Greg Tate, har i en karakteristik af Jafa fortalt, at han først og fremmest ser Jafa ”at the core … [as] an oral Southern storyteller.”
Jafa selv har proklameret, at hans talks igennem en lang periode var surrogater for værker, som han ikke lavede eller ikke kunne lave. Jafas talks ligger i forlængelse af hans øvrige praksis og drejer, som værkerne, om interessen i den sorte amerikanske kulturs eksistensvilkår. Disse talks er væsentlige supplementer til Jafas værker og omvendt.

OM ARTHUR JAFA:

Arthur Jafas karriere startede som filmfotograf. Han har arbejdet med navne som Spike Lee og Stanley Kubrick. Tilbage i 1991 modtog han, for filmen Daughters of the Dust, instrueret af Julie Dash, prisen for cinematografi på Sundance Filmfestivalen. Jafa har i de senere år lavet musikvideoer i samarbejde med en række markante amerikanske musikere. Blandt andre Jay-Z, Solange Knowles og senest Kanye West på nummeret Wash Us in the Blood (2020).

I det forgangne år vandt Jafa Guldløven for sit bidrag til Venedig Biennalen som en endegyldig cementering af hans plads på den globale kunstscene. Han udmærkede sig her især med videoværket The White Album, som vises på Louisiana.
Arthur Jafa er repræsenteret i Louisianas samling med værket APEX (2013, video (farve og lyd), varighed 8 min. 12 sek.), erhvervet i 2019 med midler fra Museumsfonden af 7. december 1966 og donationer via www.louisiana.dk