En samling af kortere tekster - monologer, dialoger, scener og digte - som under ét udgør en rejse gennem alderdommen, kan i den kommende tid opleves i en forestilling hos Nivaa Amatør teater. Samlingen er tekster af Kaj Nielsen.

Det hele fremføres med humor og barokke indfald der gennemspilles i en kabaretagtig form i scener fra den sidste del af livet - til tider skildret som kunne det være begyndelsen på samme.


Forestillingen spiller:
søndag 15 nov. kl. 15.00
mandag 16 nov. kl. 20.00
onsdag 18 nov. kl. 20.00
lørdag 21 nov. kl. 15.00
søndag 22 nov. kl. 15.00

Billetter a´ kr. 90 Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. el. på 2712 2813

HUSK: Stærkt begrænset antal billetter - grundet corona-restriktioner.

Læs mere om programmet for de kommende måneder under hver forestilling på: www.nivaateater.dk



​under coronaen:

Velkommen tilbage til Nivå Amatør Teater

Vi er utrolig glade for, at vi nu endelig kan byde jer velkommen tilbage til vores lille aktive teaterhus i Kalvehaven!

Sikkerheden er det vigtigste For Nivå Amatør Teater er publikums sikkerhed og tryghed det vigtigste.

Derfor har vi, i lighed med resten af samfundet, iværksat en række tiltag, så vi kan mødes under trygge og sikre forhold. Det gælder følgende:

Nummererede pladser og afstand For at sikre, at vi kan holde 1 meters afstand blandt publikum, indføres nummererede pladser.

Ved billetbestilling opgives som altid antal personer, men også om disse er nogen, du kan sidde tæt på. På den måde sikrer vi, at ægtefæller/husstande/mennesker man omgås kan sidde sammen, men at der vil være 1 meter hen til næste publikummer - på samme måde, som man kender det i biografen.

Fordelingen af de nummererede pladser vil ske efter først til mølle-princippet.

De nummererede pladser vil fortsætte, så længe der er et coronaberedskab.

Nedsat publikumskapacitet pr. forestilling Som følge af ovenstående vil det være nødvendigt at indføre begrænset max-kapacitet på hver enkelt forestilling. Hvor mange vil afhænge af nye instrukser fra regeringen omkring forsamlingsforbud, som ventes offentliggjort omkring 1. september.

Plexiglas i bar/billetsalg, afstandsmarkering og større publikumsareal ved ankomst og i pausen

Der vil blive opsat plexiglas i barområdet, som man kender det fra supermarkeder, samt afstandsmærker på gulvet. Teatersalen vil være åben ved ankomst og i pausen for at sikre spredning af publikum.

Vi vil også gøre udendørsarealerne tilgængelige .

Afspritning Der vil forefindes rigelige mængder af håndsprit i foyer og toiletter, og vi foretager grundig rengøring og afspritning af flader mellem hver forestilling.

Der er også stor fokus på skuespillernes sikkerhed, da de ikke kan overholde afstandskrav på scenen.

Det betyder blandt andet, at de i øve- og spilleperioden jævnligt testes for corona, lige som der ikke deles sminke i sminkerummet.