TrackFit Fredensborg er en ny idrætsklub nu med over 100 medlemmer som tilbyder TrackFit træning i Fredensborg og nu også i Kokkedal. Klubben tilbyder 3 forskellige medlemskaber på 3 måneder, 6 måneder og 1 år.

Har du lyst til fysisk træning udendørs? Du bestemmer selv hvor hårdt det skal være, og du træner i et fællesskab, hvor alle kan være med.



TrackFit er et succesfuldt træningsfællesskab, der startede i Fredensborg i 2019. Nu starter TrackFit op i Kokkedal med tilbud om fysisk grundtræning for voksne. TrackFit er puls, styrke og smidighedstræning med inspiration fra atletikkens verden. Vi laver fysisk grundtræning udendørs, men gør det på sjove, skæve og anderledes måder. Vi tilbyder 1 times træning to gange om ugen i Kokkedal og tre gange om ugen i Fredensborg. Du er velkommen begge steder, når du er blevet medlem. Vi bruger kegler, bolde, spyd, elastikker, sjippetove og mange andre redskaber. Træningen er et mix af individuelle øvelser, parøvelser og holdøvelser og ikke to træningsgange er ens.



Træningen retter sig primært mod aldersgruppen 35+ år m/k, og er tilrettelagt, så du kan deltage uanset din fysiske form. Træningen foregår udendørs året rundt på belyste anlæg ved Bølgepladsen i Kokkedal og på Atletik Stadion i Fredensborg.



Det sociale fællesskab er vigtigt. Vi hilser på hinanden og opmuntrer hinanden under træningen. Et par gange om året afholder vi sociale arrangementer som er inkluderet i medlemskabet.



Du kan læse mere om TrackFit Fredensborg, indmeldelse og kontingenter på www.trackfitfredensborg.dk. Vi glæder os til at se dig til en gratis prøvetime.

 

VELKOMMEN til træningsfællesskabet TrackFit, effektivt, sjovt og socialt.

 

Fakta:

Klubben har i dag mere end 100 medlemmer

Træningstider i Kokkedal: mandage og onsdage kl. 17.15-18.15

Træningstider i Fredensborg: tirsdage og torsdage kl. 17.15-18.15

Fællestræning i Fredensborg: lørdage kl. 9.15-10.15

Træningssteder:

Bølgepladsen ved Egedalshallen, Holmegårdsvej 3, 2980 Kokkedal

Fredensborg Atletik Stadion, Kastanievej 16, 3480 Fredensborg