Alle tegneglade børn får nu milighed for at udfolde deres kunsteriske evner, eller få dem rettet til, når Kunstmuseet Louisiana i Humlebæk indbyder til tegneskole for børn i aldersgruppen 7 til 12 år. Lys, spejlinger, fortællinger, tyngde og lethed er efterårets temaer på tegneskolen.

- Vi skal eksperimentere med tegning og udforske enkelte værker, som udstilles netop nu på Louisiana, skriver Louise Hauerberg der er leder af børnehuset på Louisiana i en pressemeddelelse, og fortsætter: vil vi fordybe os i de surrealistiske kunstnere fra udstillingen med Fantastiske kvinder, Per Kirkeby og Rodins sanselige skulpturer og tegninger.

Vi kommer til at arbejde med processer og eksperimenter indenfor tegning med forskellige formater og størrelser. Vi skal tegne med kul, blyant, kridt, tusch, akvarel samt tryk, hvor vi undersøger grafiske virkemidler som positiv/negativ og gentagelsen.

Med Louisianas kunstformidler går du på opdagelse i udstillingerne, hvor vi taler sammen om værkerne. Du undres og inspireres og tegner dine indtryk i skitsebogen.

Hvornår:Tirsdage kl.15.30-17.30 første gang d. 29. september 2020.Tegneskolen løber over 9 gange (med pause i efterårsferien).

Tegneskolen afsluttes med en fernisering i Louisiana Børnehus lørdag d. 12. december 2020 kl.11, hvor familie og venner er velkommen.

Pris: Tegneskolen er inklusiv materialer og koster kr. 1300 / klubpris kr. 1100.

Aldersgruppe: 7-12år

Tilmelding: WWW.LOUISIANA.DK under Louisiana Børnehus