Det onde iblandt os – er temaet når krimiforfatterne Janni Pedersen & Kim Faber tirsdag den 4. august kl. 18.30 gæster Kunstmuseet Louisiana i Humlebæk. Det foregår på Parkscenen i museumshaven.

De danner par privat og har etableret sig som garvede journalister hver især - Janni Pedersen som kriminal- og retsreporter på TV2, Kim Faber som kultur- og featurejournalist på Politiken.

Nu har de udgivet to anmelderroste krimier ”Vinterland” og ”Satans Sommer”, som har vundet ”Det Danske Kriminalakademis” debutantpris 2020 og allerede er solgt til både udlandet og til filmatisering.

Og tirsdag den 4. august kl. 1830 kan man møde de to forfattere på Parkscenen, hvor de i samtale med Louisiana Live-vært Marc-Christoph Wagner kommer ind på spørgsmålene - Hvordan hænger fiktion og virkelighed sammen?

Er krimigenren et spejl af vores samfund? Og hvordan er det at skifte fra at beskrive til at opdigte verdenen?
En underholdende og sommerlig let samtale om – det onde!!

Der er gratis adgang til arrangementet for museets gæster – man kan læse mere på www.louisiana.dk