Silja Okking er sangskriver, musiker og vært på en række programmer på DR´s børnekanal Ramasjang – og søndag den 26. juli kl. 12.30 kan man møde hende på Louisianas Parkscene.

Hun går på opdagelse i jazzens forunderlige verden – synger børneklassikere og personlige favoritter med jazzet twist akkompagneret af Kaspar Jolin på guitar.
Og børn og deres familier kan lytte, danse og synge med.

Der er gratis adgang for museets gæster – man kan læse mere på www.louisiana.dk.