Torsdag den 16. juli kan man opleve forestillingen "Vølven" i Byens Hus i Kokkedal. Forestillingen der foregår udendørs, begynder klokken kl. 16.00 og der er gratis adgang. Den kan nydes af alle aldre!

I forestillingen rejser Vølven fra Island til Danmark, hvor hun hidkalder fabeldyr der skal finde genstande ude i Danmark. Hver genstand er gemt i et dansk ”miljø” med tilhørende sang fra forskellige epoker i dansk musikhistorie. Publikum inviteres med på en rejse der blander nordisk mytologi og moderne scenekunst, med billeder der får dig til at grine, vækker uro og bygger bjerge og havlandskaber.

Forestillingen ”Vølven” bygger på fortællingen om Vølvens spådom, og er oprindeligt udviklet i samarbejde med Odin Teatret og Francis Pardeilhan. Denne gang er der dog tale om en genopsætning og fornyelse af forestillingen under direktion af Sarah Eckhardt-Læssøe.

Alle er velkomne, der sørges for håndsprit og hjælp til publikum med at holde afstand.