Tryk din baby sund og glad til barselscafé på Fredensborg, når Katrine Birk afholder workshop om zoneterapi. Det sker på Fredensborg Bibliotek torsdag den 5. marts klokken 10-11 hvor småbørnsforældre kan lære, hvordan de bruger akupressur og zoneterapi på baby derhjemme.


Til barselscaféen vil Katrine Birk guide deltagerne igennem, hvilke punkter på kroppen der er gode mod forstoppelse, søvnproblemer, forkølelse mm. Man vil også få udleveret en folder med billeder af nogle af de punkter, der gennemgås på workshoppen, så man nemmere kan huske, hvad man har lært.

 

Katrine Birk er kvinden bag ”Tryk & Glad”–universet, der omfatter de populære ”Tryk & glad”-bøger, en app og meget mere. Katrine Birk har mange års erfaring med zoneterapi for babyer, børn og voksne. Hun har haft egen klinik, hvor hun har arbejdet som behandler i mange år, og hun afholder jævnligt kurser om zoneterapi.

 

Workshoppen henvender sig til forældre og deres babyer. En billet koster 25 kroner, og det er selvfølgelig gratis at have sin baby med. Billetter købes på Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside.