Netradio

Søg på humleborg

Public acces

Tilsynsmyndighed

Støtteforening

Flere lokale nyheder

Samarbejdspartner

Humleborg er medlem af:

Børnejazz Fredensborg skyder nytåret i gang med etfestfyrværkeri af en familiekoncert, når orkestret Babulja spiller søndag den 26. januar kl. 11.00 i Kulturhuset Fredensborg Gl. Bio.

Kender du nogle børn, som trænger til at røre sig, fordi de sidder foran et computerspil dagen lang? Eller har du hørt om nogle børn, der elsker at danse, men som ikke rigtig har noget god musik at danse til? Eller har du selv børn, der elsker at synge vrøvletekster, men som savner nogle gode vrøvletekster at synge med på? Hvis du kan svare ja til bare ét af de tre spørgsmål, så har vi gode nyheder til dig – og alle børnene!

Babulja spiller musik i højt tempo fuld af glæde og energi, skæg og ramasjang. Oplev django, polka, svensk folklore, reggae, cubansk, brazil, sørøverskrammel og jazz – håndspillet fra a-z.

Babulja tager publikum under deres vinger fra Rio til Blåvandshuk. Stort musikalsk overskud bliver omsat til en unik, legende og inkluderende koncert, hvor der er fokus på dialog - både gennem musikken og mellem numrene. Babulja har gennem de seneste år spillet op imod 40 koncerter årligt på spillesteder, skoler, biblioteker og festivaler og har udgivet to album med egne numre.

Medvirkende:
Thomas Soubak: Guitar & sang / Henrik Silver: Sousafon, trompet & klaver
Albert Raft Rasmussen: Bas, saxofon & klarinet / Martin Seidelin: Trommer & percussion

Billet:
Entréen er 50 kr. for alle over 1 år. Koncerten kan blive udsolgt, så køb din billet på forhånd via MobilePay på det 5-cifrede nr. 48758. Eller tag chancen og betal kontant eller MobilePay i døren.

Mere information på www.bornejazzfredensborg.dk  / tlf. 27280729. Der vil være mulighed for at købe juice og müslibarer. Vel mødt søndag den 26. januar kl. 11 i Kulturhuset Fredensborg Gl. Bio, Jernbanegade 4 Fredensborg.

Næste koncert med Casper Mikkelsens Dejlige Jazzband er søndag den 29. marts.