Netradio

Søg på humleborg

Public acces

Tilsynsmyndighed

Støtteforening

Flere lokale nyheder

Samarbejdspartner

Humleborg er medlem af:

Christina von Bülow-trio kan opleves tirsdag d. 28. januar 2020, kl. 16:00 i Asminderød Kirke, Præstevej 1 i Fredensborg.

Jazz-saxofonisten Christina von Bûlow har gæstet kirken tidligere. Denne gang medbringer hun sin søn Pelle von Bülow og bassisten Mathias Petri i en vidunderlig trio. Sammen vil de spille 45 minutters musik, der bevæger sig fra det meditative eftertænksomme mørke til de mere vibrerende og håbefulde lys.

Koncerten varer ca. 45 minutter, og der er gratis adgang.

Christina von Bülow er datter af jazzguitarist Fritz von Bülow. Som teenager begyndte hun at spille fløjte og skiftede senere til altsaxofon, der har været hendes hovedinstrument lige siden. Fra 1986 til 1990 gennemgik hun Rytmisk Musikkonservatorium i København. I 1990 modtog von Bülow privattimer hos Stan Getz i hans hjem i Malibu blot et år, før han døde.

Hun har i en årrække været leder af egne ensembler og blev især kendt fra 1993 med trioen Christina von Bülow Trio (Jacob Fischer, guitar, Jens Skou Olsen, bas), som indledte et samarbejde med den svenske trompetist Jan Allan, med hvem von Bülow indspillede sit første album i eget navn i 1994.